Home / Guider / Polen, Krakow, besøg nogle af de spændende museer i Krakow

Polen, Krakow, besøg nogle af de spændende museer i Krakow

VN:F [1.9.22_1171]
Giv karakter fra 1 til 5 hvor 5 er bedst
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Det er, set med danske øjne, billigt at gå på museer i Polen.  Normalt koster entrebilletten 4 – 10 Zloty.

Museer:

Wawel:

Selve det store Wawel slot er delt op i forskellige mindre museer , nedenstående en kort gennemgang af de forskellige afdelinger på slotsområdet.

Kongelige sale :

Hvor du finder en stor samling af gobeliner. I mødesalen står tronstolen i midten af lokalet og buster af Krakowborgeres hoveder sidder i loftet. Det siges at disse buster er sat op således at Kongen tænkte på borgerne når han traf beslutninger.

Skat- og våbenkammer :

Her kan du se kronsværdet og visse af de kongelige juveler. Der er endvidere en ganske interessant samling af gamle rustninger.

Det tabte Wawel :

Her kan du se en udstilling omkring det Wawel der ikke er i dag , man bruger til gengæld bl.a. computeranimationer der viser f.eks 900 tallets Wawel.

Wawel katedralen :

Wawel katedralen har været kroningskirke for næsten alle Polske monarker. Oprindeligt er katedralen opført i 1000 tallet efter Krakow blev bispesæde. Det meste af byggeriet er dog opført i 1300 tals gotik hvor kiken blev udvidet. Katedralen er indvendig meget flot og fyldt med små kapeller og sarkofager. Det fleste sarkofager er , i overensstemmelse med middelalderens måde at placere sarkofagerne på , de må stå mod alteret , Dronning Jadwigas sarkofag er blevet placeret forkert , den er væk fra alteret. I krypten under katedralen finder du en lang række polske konger og dronninger og endvidere en række kendte militær og kultur personligheder ligger begravet her.

Zygmunt klokken

Det er en imponerende stor klokke lavet i 1520. Den vejer godt 11 tons og den har en diameter på mere end 2 meter. Den klang kan høres op til 50 kilometer væk. Zygmunt klokken ringer kun få gange om året : Påske søndag , Corpus Christi , 11 november og 3 maj samt ved ganske specielle lejligheder.

Øvrige museer i Krakow

Nationalgalleriet : Rynek Glowny , 1ste salen i den gamle Sukiennice er optaget af nationalgalleriet , for polakker er de vigtigste værker af Jan Matejko der malede billeder til fordel for den nationale stolthed. 2 af hans kendte værker finder du i dette museum , det ene viser Kong Sigismund der modtager de tyske korsridderes flag og våben efter slaget ved Grunwald i 1410 og det andet billede er general Kosciuszko der besejrer russerne med en bondehær ved Raclawice i 1794.

Pave museet : Ul. Kanonicza 19 , dette er et museum tilegnet Pave Johannes Paul II og her har han boet 2 gange i sit liv , først som Karol Wojtyla da han var ung præst og senere som biskop. Du kan bl.a. se de gaver som pave Johannes Paul II har modtaget fra statsoverhoveder.

Bunkier Sztuki : pl. Szczepanski 33 a , dette er en af de få moderne bygninger i Krakows centrum , her kan du se udstillinger af moderne kunst , malerier og skulpturer.

Etnografisk museum : pl. Wolnica 1 er indrettet i byens gamle rådhus , nu huser museet en større samling omkring polsk kultur.

Historisk Museum : ( Krzysztofory Paladset ) , Rynek Glowny 35 , med en stor udstilling historiske dokumenter fra Krakow samt udstillinger i tilknytning til Krakow historie.

Universitetsmuseet : Ul. Jagiellonska 15 , universitetet er det 3de ældste universitet i Europa , grundlagt i 1364. En af de mest berømte studenter her var Nikolaus Kopernicus der startede sine studier på universitetet i 1492. På udstilling er bl.a. astronomiske instrumenter der har været brugt af Kopernicus.

Teknisk Bymuseum : ul. Sw. Wawrzynca 15 , er indrettet i en gammel remise og her finder du en stor samling polsk producerede biler , gamle sporvogne samt motorcykler.

Manggha Centrum : Ul. M. Konopnickiej 26 , Her finder du en stor flot samling af Japansk kunst. Samlingen blev samlet af Felix ” Manggha ” Jasienki , der opdagede den Japanske kunst under studier i Paris i 1880erne. Han samlede gennem hele livet og testamenterede sin samling til nationalmuseet der dog ikke havde plads til samlingen før Manggha museet åbnedes i 1994.

Muzeum Narodowe : al. 3 maja 1 , Nationalmuseets afdeling i Krakow med forskellige skiftende udstillinger. De permanente udstillinger omfatter bl.a. dekorativ kunst og polsk 1900 tals kunst.

Czartoryski Museum : Ul Sw Jana 19 , det mest kendte kunstværk der er på udstilling er Leonardo da Vinci , ” Dame med hermelin “. Det er en af tre eksisterende Leonardo da Vinci oliemaleier. Forøvrigt et meget populært kunstværk der hænger i reproduktion i mange polske hjem.

Stanislaw Wyspianski Muzeum : ul. Kanonicza 9 , er dedikeret til Stanislaw Wyspianski flotte arbejder. Han var mester i glasmosaikker og en del af hans forarbejder kan du se i museet.

Rådhustårnet : Rynek Glowny 1 , det eneste der er tilbage af Krakow oprindelige rådhus er dette 70 meter høje tårn der står lige ved siden af markedshallen. Du kan komme op i toppen af tårnet og undervejs ser du gamle fotografier af Krakow samt et lokale med en model af det gamle rådhus.

OBS! Normalt er museer lukket om mandagen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>