Vil du bo ekstra godt på din næste tur til Berlin? City Hotel Berlin East ligger i den østlige del af den kulturrige by Berlin. Hotellet ligger tæt på forskellige fritids- og sportsaktiviteter såsom Berlin Sports Forum og Velodrome. Alexanderplatz ligger desuden kun 15-minutter væk med sporvogn!
Servicen er helt i top, og hotellet har med sine 4 stjerner alle tænkelige faciliteter og bekvemmeligheder, man kan forestille sig.
I restauranten Landsberg 203 kan du nyde et lækkert måltid med et strejf af Middelhavet og særlige variationer af lokale retter på Berliner Bistro. Vil du nyde en god drink, kan du gøre det i loungebaren, New Orleans Bar. Et veludstyret fitnesscenter er også til rådighed for hotellets gæster.
Hotellet har hele 317 rummelige og komfortable værelser med eget badeværelse med badekar/brusebad, hårtørrer og toilet. Værelserne er alle udstyret med telefon, TV og naturligvis gratis WiFi. Du kan vælge mellem forskellige værelsestyper som Superior, Standard og Suite. God tur!