Lejligheder Villa Marinos er et lille, familiedrevet lejlighedskompleks beliggende i smukke, frodige omgivelser uden for centrum af Kato Korakiana. Her hersker en fredelig stemning og en hyggelig, familiær atmosfære. De 13 lejligheder er enkelt indrettet og kan rumme op til 4 personer. Villa Marinos har et lille poolområde, hvor du kan bade og nyde solen. Du kan også tage den lokale bus til stranden i Ipsos, eller du kan bruge dagen på at nyde naturen og de spændende seværdigheder i Kato Korakiana. Når aftenen falder på, har du kun en kort gåtur til byens lokale taverner, hvor der serveres lækre græske retter. Vi anbefaler Lejligheder Villa Marinos både børnefamilier og voksne, som ønsker at tilbringe ferien på Korfu i fredelige, naturskønne omgivelser.