Tæt på Alexanderplatz ligger dette moderne firestjernede Andels Hotel Berlin. Hotellet åbnede sine døre i 2009. LIge ved siden af hotellet finder man både sporvognsstop og togstation, som gør det lettere at udforske Berlin. Herfra kommer man nemt til museer og andre kulturelle aktiviteter.
Det prisvindende arkitektfirma Jestico + Whiles står for hotellets interiør. Her bliver man mødt af et moderne og trendy miljø, kombineret med luksuriøs service.
Hotellet har to restauranter, hvor du kan nyde velsmagende morgenmad, frokost og middag. Sky Bar og Sky Lounge ligger på øverste etage og har en smuk udsigt over Berlin. Hotellet har også et wellness-center med fire behandlingslokaler til afslappende massage og ansigtsbehandlinger. Sauna, dampbad og spabad er også tilgængeligt.
Der er 557 værelser fordelt på ti etager. Værelserne er moderne med lyse farver og eksklusive møbler. Alle værelser har LCD-tv med dvd-afspiller, high speed internet, minibar, te og kaffe faciliteter. Badeværelset har badekar eller brus, WC og hårtørrer.