Søger I et hotel i et hyggeligt og roligt område af Berlin? Wyndham Garden Berlin Mitte er beliggende i den nordlige del af Berlin centrum og tæt på S-Bahn-stationen, Berlin-Gesundbrunnen. Hotellet er nemt at komme til fra motorvejen og fra Berlin Tegel-lufthavnen, mens metroen blot er 400 meter væk.
Hotellets smukke restaurant, Urhwerk, har højt til loftet, dejligt lys og byder på alt fra lokale til internationale specialiteter. Er I til farverige cocktails, kan I passende slentre op til hotellets glasdækkede Sky Bar, Fabriklounge, der også kan tilbyde lækker mad og snacks til drikkevarerne.
Wyndham Garden Berlin Mitte har hele 172 moderne værelser i et unikt og industrielt design, der kommer til udtryk i de høje lofter og detaljer. Værelserne er udstyret med egne bad- og toiletfaciliteter, hårtørrer, TV, pengeskab samt gratis WiFi.